Archive for august 2015

Info august 2015.

Som mange har bemærket, er det længe siden, der har været en generel info fra bestyrelsen.

Vi vil derfor lige informere om, hvad der pt. sker:

Bestyrelsen.

Det har været en noget turbulent tid i bestyrelsen.

Der er ved en ekstraordinær generalforsamling valgt ny formand, Ove Ravn.

Bestyrelsesmedlem Susanne Biermann er fraflyttet foreningen den 1. juli 2015, hvorfor den valgte 1. suppleant skulle indtræde i bestyrelsen.

Imidlertid ønskede 1. suppleanten ikke at indtræde, hvorfor 2. suppleanten har givet tilsagn om at indtræde.

Bestyrelsen består således af:

  • Ove Ravn, formand
  • Gunnar Kjær, kasserer
  • Per Maae
  • Zafar Ali
  • Karin Andersen.

Der er hængt en opdateret Ejer information op i opgangene.

Som det fremgår, mangler vi nu både 1. og 2. suppleant.

Bestyrelsen skal derfor opfordre ejere, der måtte være interesseret at blive valgt, henvender sig til ejerforeningen via vores mailadresse ejf@lindevang7eoe.dk. eller ved skriftlig henvendelse via vores postkasse (postkasse i 114).

Henvendelse fra ejere.

Som det fremgår af Ejer information, kan bestyrelsen, uden for gårdmandens arbejdstid og kun i akutte tilfælde, kontaktes pr. tlf.

Bestyrelsen skal henstille, at dette respekteres.

Endvidere skal bestyrelsen gøre opmærksom på, at såfremt en ejer ønsker noget taget op i bestyrelsen, det være sig klager eller andet, så skal det foregå via vores mail ejf@lindevang7eoe.dk eller ved skriftlig henvendelse via vores postkasse (postkasse i 114).

Store kælderrum.

Vi har nu fået styr på de store kælderrum.

Vi har haft en del fraflytninger, hvorfor langt de fleste, der har stået på den hidtidige venteliste har fået et stort kælderrum.

Opdateret liste er lagt på hjemmesiden.

Bestyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt man ønsker at blive skrevet op til et stort kælderrum, skal dette ske via mailadresse ejf@lindevang7eoe.dk eller ved skriftlig anmodning til bestyrelsen. (postkasse i 114).

Affaldsskure ved 90, 106 og 114.

Som alle ved, har vi været plaget af en del brande, og vi har derfor haft en del korrespondance med vores forsikringsselskab.

Det har ligeledes været diskuteret, hvorledes en reetablering af affaldsskurerne skulle være, jf. referat fra generalforsamlingen sidste år. Bestyrelsen har endvidere ved opslag anmodet ejerne om at give ideer til en reetablering.

På baggrund af disse informationer har bestyrelsen truffet beslutning om, at skurerne reetableres som tidligere, dog således, at selve skuret bliver bygget i ikke brandbart materiale, ligesom, der mellem udvendig væg og tag, vil blive sat trådhegn op.

Endvidere vil skurerne blive aflåst, hvilket man har haft gode erfaringer med i vores omkringliggende ejerforeninger.

Så har vi gjort hvad vi kunne for at undgå lignende hændelser.

Merudgiften til reetablering af skurerne i ikke brandbart materiale og aflåsning vil beløbe sig til ca. 65.000 kr., hvilket vil blive indarbejdet i næste års budget.

For så vidt angår forsikringen kan oplyses, at forsikringen har godkendt genopbygning af skurerne (i den konstruktion der var før) 106 og 114, mens vi stadig mangler godkendelse for så vidt angår skuret ved 90.

Af uransaglige årsager har forsikringen givet tilsagn om genopbygningen af 104 og 106 med 2 forskellige håndværkere.

Bestyrelsen vil i forbindelse med afklaring af sagen vedr. skuret ved nr. 90, indhente tilbud fra 1 håndværker, der tillige kan give et tilbud på meromkostninger med et nyt materialevalg og døre på skurerne.

Et dog sikker, der vil snart ske noget. (håber vi)

Byggeriet Rønnevangscentret.

Bestyrelsen er opmærksom på, at der har været en del gener i forbindelse med byggeriet. Vi har fået mange mundtlige tilkendegivelser om gener, hvoraf nogle vil ophøre, mens andre skal tages op med kommunen (der tænkes her på evt. ødelagt asfalt ved containerhuset).

Sidstnævnte vil blive taget op ved byggeriets afslutning.

Men vi må huske på, at intet ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Mange ejere vil huske Rønnevangscentret med tilhørende bodega, der gav anledning til meget uro. Mange vil også huske den tid, hvor centret lå øde hen, med det til følge, at mange mente, at det kunne bruges som opholdssted.

Vi må derfor tænke på, hvordan vores kvarter bliver fremover. Man må sige, at det for et ordentligt løft. Vi vil i den forbindelse henvise til en artikel i Lokalavisen Taastrup den 4. august 2015, hvor der er en beskrivelse af Rønnevangsstrøget. Her kan man se planer om de rekreative områder.

Ja, det var så lidt info for denne gang. Vi vil bestræbe os på, at der kommer info oftere end tidligere.

Fortsat god sommer.

Bestyrelsen.