Archive for december 2015

God jul og godt nytår.

På denne tid af året er det tid til at se tilbage på det forgangne år.

Det har været et turbulent år, for så vidt angår bestyrelsens sammensætning, men efter en ekstraordinær generalforsamling, kom der ro omkring bestyrelsen.

Vi har nu fået styr på udlejning af kælderrum og fået afslutning på forsikringssagerne vedr. brandene. Skurerne er nu genopbygget og sikret, således vi forhåbentlig fremover undgår brande.

På TV området vil vi i løbet af 2016 få en ny kabling, således det bliver muligt at få telefoni og bredbånd ind, ligesom der bliver mulighed for individuelt valg af Tv-kanaler (dog først fra 2018). Med den nye kabling slipper vi så forhåbentlig for flere problemer med modtagelse af signaler.

Da vores tidligere gårdmand, Ghulam, af personlige årsager opsagde sin stilling, har bestyrelsen efter ansættelsessamtaler, valgt at ansætte Dler, som ny gårdmand. Med de tilbagemeldinger og synlige tegn på Dler’s måde, at vedligeholde udenoms arealerne på, må vi sige, at det er en værdig afløser for Ghulam, vi har fået.

Primo næste år vil der blive opsat ståldøre i kælderskakter, jf. generalforsamlingsbeslutning. Beskæring af træer samt etablering af bede, vil blive gennemført medio 2016

Alt i alt må vi sige, at der er sket noget i det forgange år.

Med dette korte tilbageblik, vil bestyrelsen ønske alle en god jul samt et godt nytår.

Bestyrelsen

PS Husk nu, at gavepapir mv. skal i containerhuset og ikke i dagrenovationen TAK

Vigtig info vedr. ny TV kabling.

Vi har i dag haft møde med Dansk Kabel TV, hvor den nye kabling blev gennemgået.

En glædelig nyhed er, at men ved den nye kabling kan benytte den eksisterende rørføring. Det vil sige, at det nye stik, bliver placeret, hvor den eksisterende indgang er. Herligt, så er vi ude over de eventuelle problemer, der har været diskuteret vedr. placering af stik. Det gamle stik bliver erstattet af et nyt, der har 3 udgange, et til tv, et til radio og et til data.

Såfremt man ønsker yderligere stik, har vi modtaget vedlagte prisliste for ekstraydelser. Ekstraydelserne vil blive udført efter hovedentreprisen er færdig. Arbejdet med ekstraydelser forventes påbegyndt omkring 15. marts.

Dansk Kabel TV påtænker at påbegynde arbejdet den 4. januar 2015. De første dage vil gå med at forberede den individuelle kabling, hvorefter man påbegynder kablingen i de enkelte lejligheder. Dansk Kabel TV vil komme med nærmere dato for sidstnævnte.

Vi skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt I er hjemme på dagen eller har givet nøglen videre, enten til venner, naboer eller gårdmand. Endvidere er det vigtigt, at der er fri adgang til det nuværende stik. Hvis Dansk Kabel TV ikke kan komme ind i blot en enkelt lejlighed i opgangen, kan arbejdet ikke afsluttes, med det til følge, at andre i opgangen ikke kan få TV. Så husk ovennævnte.

Såfremt I ønsker ekstraarbejder udført, kan I udfylde vedhæftede dokument, og lægge den i foreningens postkasse.

Formular til ekstrabestilllinger.

Referat af 2nd ekstra ordinær general forsamling.

I kan nu finde et referat af den 2nd ekstraordinære generalforsamling under menupunktet general forsamlinger. Dette referat omhandler afstemning om at binde sig til Yousee i 2år for at få opgraderet vores kabling.