God jul og godt nytår.

På denne tid af året er det tid til at se tilbage på det forgangne år.

Det har været et turbulent år, for så vidt angår bestyrelsens sammensætning, men efter en ekstraordinær generalforsamling, kom der ro omkring bestyrelsen.

Vi har nu fået styr på udlejning af kælderrum og fået afslutning på forsikringssagerne vedr. brandene. Skurerne er nu genopbygget og sikret, således vi forhåbentlig fremover undgår brande.

På TV området vil vi i løbet af 2016 få en ny kabling, således det bliver muligt at få telefoni og bredbånd ind, ligesom der bliver mulighed for individuelt valg af Tv-kanaler (dog først fra 2018). Med den nye kabling slipper vi så forhåbentlig for flere problemer med modtagelse af signaler.

Da vores tidligere gårdmand, Ghulam, af personlige årsager opsagde sin stilling, har bestyrelsen efter ansættelsessamtaler, valgt at ansætte Dler, som ny gårdmand. Med de tilbagemeldinger og synlige tegn på Dler’s måde, at vedligeholde udenoms arealerne på, må vi sige, at det er en værdig afløser for Ghulam, vi har fået.

Primo næste år vil der blive opsat ståldøre i kælderskakter, jf. generalforsamlingsbeslutning.
Beskæring af træer samt etablering af bede, vil blive gennemført medio 2016

Alt i alt må vi sige, at der er sket noget i det forgange år.

Med dette korte tilbageblik, vil bestyrelsen ønske alle en god jul samt et godt nytår.

Bestyrelsen

PS Husk nu, at gavepapir mv. skal i containerhuset og ikke i dagrenovationen TAK

Comments are closed.